| 2008 |
Oktober Torben Lund Madsen tiltræder som ny Adm. Direktør i LPM Production A/S. Bestyrelsen i LPM Production A/S har pr. 1. oktober ansat Torben Lund Madsen som ny Adm. Direktør for virksomheden. Den tidligere direktør Kurt Andersen, stifter af selskabet og hovedaktionær, vil fremover være tilknyttet virksomheden som konsulent med hovedvægten lagt på salg og kundepleje. Torben Lund Madsen er 45 år og kommer fra en lederstilling i Danisco, men har tidligere været direktør og medejer af Grabow Maskinsystemer A/S og Weissenborn a/s. Torben har som direktør over en del år stået i spidsen for udvikling af disse virksomheder til den status de har i dag. Hovedopgaven for Torben Lund Madsen bliver at sikre den meget positive udvikling som virksomheden har gennemgået over de senere år. I bestyrelsen ser vi alle frem til at Torben Lund Madsen kommer til at stå i spidsen for et stærkt ledelsesteam, der skal sikre fortsat vækst i de kommende år. Ovenstående skal ses som et yderligere skridt i det planlagte generationsskifte, hvor der i forvejen er afhændet aktier til PTA chef Michael Hundebøll Andersen og Produktionschef Leif Jonsen. Ejerforholdet i LPM Production A/S vil herefter være Kurt Andersen, Ølgod Holding ApS 52 %, MHA Holding 2006 ApS 24 % og LAJ Holding 2006 ApS 24 %. LPM Production A/S er stiftet i 1987 i Lindbjerg, og er i dag en af landets førende virksomheder indenfor langdrejning og automatdrejning, grundet høj grad af automatisering og robotteknologi. August LPM i nyt initiativ. Denne gang er det inden for kvalitetsområdet der investeres. Vi ser det som et væsentligt og naturligt skridt også, at sætte øget fokus på kvalitet og LPM har allieret sig med EQC, som skal være tovholder og sparringspartner i bestræbelserne på, at blive ISO certificeret.Det er en strategisk beslutning som bygger på en vurdering af behov, og mulighed for afkast og som iværksættes nu da vi føler, at vi kan have udbytte af en ISO certificering idet vi har ekspanderet kraftigt igennem de sidste år. Med de rigtige værktøjer og analyser vil vi kunne få stort udbytte af de data som vi opsamler, der samtidig kan indgå som en naturlig led i vor fortsatte mål om vækst og udvikling. Så vi betragter ovenstående initiativ som et naturligt led i vor fortsatte bestræbelse på at være med i front, samtidig med at vi kan tilbyde kunden den vare han efterspørger. Projektet vil blive startet op i august måned 2008, og forventes afsluttet senest ultimo første kvartal 2009. - Direktør Kurt Andersen Juli Langsigtede aftaler med leverandører. Vi har netop fornyet vores aftale med Flextek A/S omkring leverance af nye maskiner. Vi vil gerne have faste aftaler med vores kunder, og det er derfor også rimeligt at Flextek ved, hvor de har os. Det betyder at LPM skal købe fem nye star langdrejere de næste 36 måneder. Til gengæld får vi en god og fast rabat, der ikke skal diskuteres hver gang. Vi spilder altså ikke hinandens tid med unødige forhandlinger.Det er en bevidst strategi fra vores side af, at vi vil have samme slags maskiner, med den samme styring. Det betyder meget for fleksibiliteten i det daglige med hensyn til planlægningen, hvor der ikke skal tages hensyn til kapaciteten på en maskine, idet alle maskiner kan køre alle emner. Program mæssigt er det også en kæmpe hjælp, at nye medarbejdere kun skal lære en styring at kende, for at de kan betjene alle maskiner. - Direktør Kurt Andersen
|
| 2006 |
November Vi er ved at få vores leveringstid bragt ned på et acceptabelt plan gennem effektivisering i hele organisationen, nyindkøb af yderligere 2 Star langdrejere og opstart af flere medarbejdere på nat skift.
En af de 2 nye langdrejere SR 32 Vi kan derfor overholde en leveringstid på 2 til 3 uger ved de fleste varer hvilket selvfølgeligt er en stor glæde for os og forhåbentlig også vore kunder. Vi har stadig store problemer med de stigende råvarepriser, som gør at det er meget svært at give faste priser, gældende for en længere periode. Vi er nødt til at regulere priser hver gang der sættes en produktion i gang, for vi ved ikke hvor meget materialer stiger ved indkøb. Ved nogle produktioner indgår råvarer med op til 50 % af varens pris og det vil derfor påvirke slutprisen meget når disse stiger. Der er desværre ikke noget der tyder på stagnation eller fald i priserne for især rustfrit og messing. Der er varslet yderligere stigninger i både første og andet kvartal 2007 så vi har nok ikke set toppen endnu. Kurt Andersen og Finn Jensen har været i Sverige, hvor vi fra den 14 til 17. november deltog som udstiller på Elmia Messen. Det er en ren underleverandørmesse, med over 1200 udstillere fra 20 lande heriblandt ca. 100 fra Danmark. Messen havde ca. 15.000 besøgende. Messen er den mest betydende i Sverige og ca. 50% af de besøgende er folk som har med indkøb at gøre, hvilket gør at kvaliteten af besøgene er meget høj. Vi stod på ambassadens fællesstand i hal D, som er den hal som ligger yderst, hvilket bevirkede at vi ikke havde så mange besøgende som i hal A og B. men de besøg vi havde, var af indkøbere, så det er ikke antallet af besøgende men kvaliteten som er afgørende. Vi fik ca. 30 kontakter med hjem, hvilket er meget positivt. Det arbejder vi nu på at gøre til konkrete forespørgsler og forhåbentlig fremtidige kunder. Nyansættelser: Anne Marie som før var ansat i forsendelse/Lager er kommet tilbage. Hun skal styre vores lager af skæreværktøjer og værktøjsholdere, samt klargøre værktøjer på den enkelte ordre, så de er klar til opstilling. Dette initiativ er iværksat for at spare tid på opstillinger og har gjort os meget mere effektive på dette felt. Claus Brink er genansat efter at have prøvet livet som reparatør i en periode. Claus indgår på vores nathold for at styrke dette. Kurt Øllegaard fra forsendelsen har valgt at søge nye udfordringer og vi har i stedet ansat John Ustrup som overtager alle funktioner i denne stilling. Vi hilser de ansatte medarbejdere velkommen og glæder os til, at de kan indgå i teamet af engagerede medarbejdere. April Præsentation af vores nye medarbejder Han hedder ”Robot”
Vi har forrygende travlt, som så mange andre inden for branchen. For at imødekomme den stigende efterspørgsel har vi valgt at investere i ovenstående medarbejder. Der er meningen at ”han” skal tage sig af den mere rutineprægede del af de manuelle operationer. Vi kan derfor tilbyde vore kunder en optimal og
særdeles prisgunstig løsning hvis der skal forarbejdes aksler eller rør
med bearbejdning i begge ender.
|
| 2005 | December
Kurt Andersen og Finn Jensen har været en tur i det Svenske, hvor vi fra den 8 til den 14 november deltog som udstiller på Elmia Messen. Det er en ren underleverandørmesse, med over 1200 udstillere fra 20 lande heriblandt ca. 100 fra Danmark. Vi har fået konkrete forespørgsler på messen, som styrker os i den tro at, vi kan være med på det Svenske marked. Vi vil nu følge op på henvendelserne og det tegner til at blive en succes. Vi er inde i en god ordremæssig udvikling, og året tegner rigtigt godt. Derfor har det været nødvendig at styrke personalesiden med 2 nyansættelser. I produktionen har vi ansat Hans Christian Sørensen som er 41 år. Han er ansat til svejsning og andet forefaldende arbejde. I administrationen er vi også blevet styrket gennem ansættelsen af en planlægger, hvis opgave bliver at implementere vores nye planlægningssystem ROB-X. Systemet vil gøre at vi helt nøjagtigt kan registrere belægningsprocenter og kapacitet på den enkelte maskine, og derved bliver i stand til at give kunderne en nøjagtig leveringstermin på produkterne. Hans navn er Bjørn Gregersen, er 36 år gammel og er uddannet som Civilingeniør. Han kommer fra en stilling som assisterende driftsleder inden for metalbearbejdningsindustrien. Bjørn har arbejdet meget med driftstekniske problemer samt IT, og vi ser det derfor, som en stor styrkelse af organisationen, at vi nu kan byde ham velkommen. Han vil få en del kundekontakt ved aftaler om leveringstider mm. Oktober Så er HI Messen godt overstået med et godt resultat. Der har været nogle interessante forespørgsler, som der skal følges op på samt konkrete ordrer som nu er ved at blive produceret. Alt i alt må vi sige at deltagelsen på HI Messen har været en succes. Det var dejligt at så mange af vores kunder kunne afse tid til at komme forbi og hilse på. Som led i en fortsat ekspansion vil vi til at kikke lidt uden for landets grænser. Vi har derfor besluttet at vi vil deltage på Elmia Messen i Sverige på en fællesstand i samarbejde med Den Danske Ambassade i Stokholm. Elmia er en messe hvor der kun kommer underleverandører. På nuværende tidspunkt er der tilmeldt over 1200 udstillere fra 26 lande så det bliver en meget stor messe som vi forventer os meget af. Kurt Andersen og Finn Jensen vil være til stede alle dage. Billetter kan bestilles på www.elmia.se eller giv os en mail, så skal vi nok sørge for det. Vi vender tilbage med mere information i november. På personalesiden har vi desværre måttet sige farvel til vores
fabrikschef Leif Saaby, som har valgt at prøve noget andet. Det er endnu
ikke besluttet om stillingen skal genbesættes, idet der arbejdes med
planer for en omstrukturering af organisationen. I produktionen har der været tilgang af 2 nye medarbejdere: Vi ønsker de nye medarbejdere velkommen og ser frem til et godt samarbejde. September Så kom den endeligt - den nye Miyano ABX 51 TH2 drejeautomat med lademagasin.
Maskinen er en automat med 2 spindler, 3 revolvere og 2 y akser. Den bliver nu installeret og prøvekørt og i løbet af en uges tid vil vi være klar til også at tilbyde bearbejdning på denne revolutionerende nyhed hvor der kan opnås hidtil ukendte bearbejdningshastigheder. Vi har meget travlt og for at følge med efterspørgslen har vi valgt at investere i endnu en langdrejeautomat. Det er en Star SR 20 R2 som bliver leveret i uge 38. Som underleverandør skal vi hele tiden være i stand til at levere den optimale løsning til vores kunder, hvilket vi gør ved en meget stor investeringsramme pr år. Vi hævder at vi kan konkurrere prismæssigt med lavtlønsområderne når alle udgifter tages med. Det kan kun lade sig gøre ved hele tiden at være opmærksom på hvad der kan optimere vores produktion. Udviklingen går meget hurtigt og det er vores klare målsætning hele tiden at kunne tilbyde vores kunder optimal pris og kvalitet. Vi har også valgt at deltage på HI messen som finder sted fra den 6 til 9 september, hvor vi glæder os til at møde vores kunder samt få kontakt til nye kundeemner. Kurt Andersen og Finn Jensen vil være på messen alle 4 dage og vi glæder os til at se jer på stand K-8128-03 Juli Nyansættelser: LPM har besluttet at udvide antallet af lærlinge fra 4 til 6 for at kunne imødegå fremtidens krav til højt specialiserede industriteknikere. Vi har derfor ansat Martin Meldgård Skov som arbejdsdreng pr 21 juni og han starter i lære den 1 august og begynder sin grundperiode på Skjern Tekniske skole den 8 august. Pr 1 januar skal der ansættes yderligere 1 lærling. I forsendelsen har Anne Marie besluttet at søge nye udfordringer og det har betydet ansættelse af Kurt Øllgaard som ny pakkemester den 13 juni Vi ønsker de nye velkommen på arbejdspladsen og glæder os til samarbejdet i fremtiden. Juni Maskinparkudvidelse Miyano ABX 51 TH2 drejeautomat
med lademagasin som bliver leveret af Mekana Sverige i samarbejde
med Flexte Nyansættelse: Vores salgskonsulent Peter Mortensen har valgt at søge nye udfordringer og vi har derfor ansat Finn Jensen som ny salgskonsulent pr 01-06-05. Finn Jensen er 51 år gammel og kommer fra en stilling som salgskonsulent inden for maskinel bearbejdning af plast og metal og har stor erfaring med salg på BtB markedet. Han har en håndværksuddannelse inden for metal suppleret med maskinteknisk uddannelse samt merkonomuddannelse inden for markedsføring. Det er vores målsætning hele tiden at kunne være førende inden for produktions-optimering og personalekompetence. Det er derfor med stor glæde vi kan præsenter disse nye tiltag og vi håber i vil tage godt imod dem. Maj Vi har fundet og ansat de faglærte medarbejdere som vi
manglede. April Vi har fået en rigtig god start på det nye år. Vi kan allerede nu konstatere en væsentligt øget aktivitet i forhold til sidste år. For at følge med efterspørgslen og udviklingen har vi, som tidligere nævnt, investeret i endnu en langdrejer. Vores nye ECAS 20 langdrejer er nu helt på plads og kører planmæssigt. Endvidere har vi fået tilladelse til, at uddanne yderligere 2 lærlinge, så vi nu i alt må have 6 lærlinge i gang. Vi satser meget på, at medvirke til at uddanne nogle unge mennesker i vores spændende fag og dermed forhåbentligt også sikre den forøgelse af arbejdsstyrken, som vi selv forventer i fremtiden. Desuden ønsker vi, at udvide arbejdsstyrken med 1 – 2 faglærte medarbejdere hurtigst muligt. Vi har fået endnu flere gode ansøgninger denne gang, end vi plejer. Vi har også bestilt et nyt vaskeanlæg, som skal gøre os mere effektive og fleksible på hele vaske- og pakkefunktionen. Leveringstidspunktet er desværre udskudt til maj måned. Vi vil senere fortælle noget mere om de muligheder, som dette anlæg kan tilbyde.
Februar
|